onsdag den 23. januar 2013

Januar og nyt liv til bloggen

Så blev det atter januar. Bloggen har lagt stille ret lang tid efterhånden så lad os starte med en lille opsummering af sidste sæson.

Drivhuset kom op og lige i tide til at få alle planter ud. Det store drivhus blev hjemsted for 12 tomatplanter og ellers godt fyldt op med diverse Chili for resten af de 11½ m2.

Tomaterne havde det super godt. Naboer / genboer og familien nød godt af det store udbytte. Der blev lavet ketchup og en smule tomat sovs.

Det lille drivhus blev hjemsted agurker og et par enkelte chilier. I det lille drivhus gik det også rigtig godt dog så knækkede en af de store agurk planter så der blev ikke så mange som vi havde håbet på. Vi var ellers lige kommet så godt i gang med at lave syltede agurker. De syltede agurker var bare så lækre og bestemt noget der skal laves mere af i den kommende sæson.

Mange af de langsomme chilier blev ikke helt modne - vejret var ikke helt med os i efteråret så Pepperdrew / Bishops crown nåede ikke at blive helt modne inden jeg var tvunget til at lukke og slukke i drivhuset for året.

Familien gik fra 3 til 4 og det har haft en smule at sige med hvor meget tid der har været til oprydning, og ikke mindst klargøring af drivhus og næste sæson.



D. 13/1-13 blev så endelig dagen hvor jeg fik taget hul på 2013. der blev sået det første hold (langt om længe). Der skulle heller ikke gå mere end 2 dage før den første lille spire kom frem. En toftegaards citron chili havde så meget fart på at d. 15'ne om aftenen var den på vej op ad jorden. Der skulle dog ikke gå ret lang tid før de næste spire kom op og her den 23'ne er en god del allerede kommet frem.

De spirer som der er kommet frem er blevet pottet om og sat under LED plantelys. Ville dog rigtig gerne det havde været en ren blå lampe men må lige nøjes lidt endnu - for jeg venter på Bjarne får nye spirekasser hjem og så lige med en blå lampe oveni så har jeg vist også brugt mit gear budget i år.


Sået i mini drivhus (13-01-2013)
Apache (min egne) 2/2
Apache 0/2
Hungarian Hot WaX 0/4
Omnicolor 0/4
Hungarian Yellow Wax 0/4
Hot Carrot 2/2
Early Jalapeno 3/4
Sweet Banana 0/2
Kapia Snack peber 2/2
Bhut Orange Copenhagen 0/4
Habanero Dulce 2/2
Stor Jalapeno 2/2
Habanero Peach 2/4
Chocolate Scotch Bonnet 0/2
Piri Piri 2/2
Toftegaards Citron Chili 1/4
Explosive Ember 0/3

Lagt til at spire i vat (20-01-2013)
Bhut Orange Copenhagen 0/4
Peter Pepper 0/4

Forventningerne til dette år er selvfølgelig at der kommer rigtig mange dejlige smags oplevelser til hele familien. Små som store skal der helst være lidt for.

Jeg er dog blevet lidt mere hooket på at prøve lidt nyt i år. BOC og Habanero Peach er i den lidt stærke ende men håber det alligevel vil blive taget godt imod af dem som nu bliver så heldige at smage noget med det i.

Med håbet på en rigtig god sæson!
Morten

tirsdag den 26. juni 2012

Årets første chili

Den anden dag var det årets første agurk - og nu er det årets første chili.


De små røde er Apache og de dejlige chokolade farvede er Mini Chocolate Bell.

Apache har vi sidste år lavet en masse chili pulver af som vi stadig bruger i næsten alt hvad vi kan komme til. Det er så lækkert og dejlig stærkt.

Mini Chocolate Bell har jeg aldrig smagt så den skal nok smages imorgen.

søndag den 24. juni 2012

Årets første agurk

Selvom det kun er en en af de små skole agurker så var Niklas Emil klar. Den skulle bare spises med det samme. Fik lige lov til at tage et billede og så var den agurk ellers væk


Agurkerne har fået det gamle lille drivhus for sig selv, og det giver rigtig god plads til de 7 planter vi har. 2 stk. Alm i en kapilærkasse og så står der 5 stk skole agurker i 2 store plast spande.

De almindelige agurker går der heller ikke mere end et par dage før de er klar.

tirsdag den 12. juni 2012

Alt trives i drivhuset

Alt stor trives i drivhuset, også selvom jeg ikke har så meget tid til at gå og nusse om det. Siden der blev lagt sten er der stort set ikke blevet lavet andet end at vande engang imellem samt sat skyggenet op.
Sidste weekend fik jeg mig så endelig taget sammen til at få støbt en lille trappe. Og hvis jeg selv skal sige det så blev det meget godt for en begynder. Så kan den ting også krydses af på listen.

 
Næste projekter er sten udenom drivhuset. Så skal jeg have dækket hjørnerne ind med noget metal eller plast så de ikke tager imod så meget vand når det regner. Hjørnerne har Vitavia ikke været så super til at designe når man har en trærem under. Jeg kommer nok heller ikke udenom at skulle gøre et eller andet med alt det vand som kommer i tagrenden. Ved man kan købe sådan nogle som man bare sætter på og så ned i en opsamler men gider ikke have sådan en tønde til at stå. Må se hvad jeg falder over af muligheder.  

Planterne i huset har det bare super godt – der har været nogle af dem som har været lidt ramt af solen men de er kommet rigtig flot tilbage og tåler nu næsten alt slags vejr. For mens de har stået ud har det både været 30 grader udenfor og så har det også givet hagl et par gange.

Sådan ser der ud her d. 12/6 2012

Bladlus !! føj det er bare sidste gang jeg køber et par planter hos en gartner – kom til at se jeg godt lige kunne få plads til 2 almindelige peberplanter og eftersom det var lidt sent at så nogle nu så købte jeg 2 planter. Resultatet var bladlus. Jeg håber dog jeg har fået sat ind hurtig nok men man ved jo aldrig med de bæster.  

Den høje som bare slet ikke er til at stoppe skulle være en pebberdew
Apache har som den første plante givet modne frugter, både på den plante jeg havde fra sidste år men sørme også fra den nye plante i år. Selvom vi stadig har en del Apache krydderi pulver som vi lavede sidste år så er de friske frugter nu bedst ;)