onsdag den 23. januar 2013

Januar og nyt liv til bloggen

Så blev det atter januar. Bloggen har lagt stille ret lang tid efterhånden så lad os starte med en lille opsummering af sidste sæson.

Drivhuset kom op og lige i tide til at få alle planter ud. Det store drivhus blev hjemsted for 12 tomatplanter og ellers godt fyldt op med diverse Chili for resten af de 11½ m2.

Tomaterne havde det super godt. Naboer / genboer og familien nød godt af det store udbytte. Der blev lavet ketchup og en smule tomat sovs.

Det lille drivhus blev hjemsted agurker og et par enkelte chilier. I det lille drivhus gik det også rigtig godt dog så knækkede en af de store agurk planter så der blev ikke så mange som vi havde håbet på. Vi var ellers lige kommet så godt i gang med at lave syltede agurker. De syltede agurker var bare så lækre og bestemt noget der skal laves mere af i den kommende sæson.

Mange af de langsomme chilier blev ikke helt modne - vejret var ikke helt med os i efteråret så Pepperdrew / Bishops crown nåede ikke at blive helt modne inden jeg var tvunget til at lukke og slukke i drivhuset for året.

Familien gik fra 3 til 4 og det har haft en smule at sige med hvor meget tid der har været til oprydning, og ikke mindst klargøring af drivhus og næste sæson.



D. 13/1-13 blev så endelig dagen hvor jeg fik taget hul på 2013. der blev sået det første hold (langt om længe). Der skulle heller ikke gå mere end 2 dage før den første lille spire kom frem. En toftegaards citron chili havde så meget fart på at d. 15'ne om aftenen var den på vej op ad jorden. Der skulle dog ikke gå ret lang tid før de næste spire kom op og her den 23'ne er en god del allerede kommet frem.

De spirer som der er kommet frem er blevet pottet om og sat under LED plantelys. Ville dog rigtig gerne det havde været en ren blå lampe men må lige nøjes lidt endnu - for jeg venter på Bjarne får nye spirekasser hjem og så lige med en blå lampe oveni så har jeg vist også brugt mit gear budget i år.


Sået i mini drivhus (13-01-2013)
Apache (min egne) 2/2
Apache 0/2
Hungarian Hot WaX 0/4
Omnicolor 0/4
Hungarian Yellow Wax 0/4
Hot Carrot 2/2
Early Jalapeno 3/4
Sweet Banana 0/2
Kapia Snack peber 2/2
Bhut Orange Copenhagen 0/4
Habanero Dulce 2/2
Stor Jalapeno 2/2
Habanero Peach 2/4
Chocolate Scotch Bonnet 0/2
Piri Piri 2/2
Toftegaards Citron Chili 1/4
Explosive Ember 0/3

Lagt til at spire i vat (20-01-2013)
Bhut Orange Copenhagen 0/4
Peter Pepper 0/4

Forventningerne til dette år er selvfølgelig at der kommer rigtig mange dejlige smags oplevelser til hele familien. Små som store skal der helst være lidt for.

Jeg er dog blevet lidt mere hooket på at prøve lidt nyt i år. BOC og Habanero Peach er i den lidt stærke ende men håber det alligevel vil blive taget godt imod af dem som nu bliver så heldige at smage noget med det i.

Med håbet på en rigtig god sæson!
Morten

Ingen kommentarer:

Send en kommentar